Selvom make:net a/s har adresse i Gentofte, så kommer vi vidt omkring på vores projekter.
Netværk til Køge Boligselskab
Denne gang skal vi til Køge for at installere internet til 1.100 boliger i Køge Boligselskab.
Det bliver beboerne i lejligheder og rækkehuse, som får glæde af den nye løsning.
Fra gravearbejde til færdigmonteret netforbindelse
I Januar 2021 startede make:net projektet op med montører og gravemænd. Først skal der graves til de udendørs kabelforbindelser og samtidig starter rørføring og kabeltræk i krybekældre, kældre og opgange. Herefter skal det hele samles i krydsfelter og vejskabe, PDS-kablerne konnekteres og fiberkablerne splidses.
Alt dette kan udføres uden at genere den enkelte beboer. Når det herefter bliver tid til at trække forbindelsen ind i lejligheden/rækkehuset og montere stikket, så er det kun en enkelt dag vi skal forstyrre beboerne, ”Det er noget som vi ved at beboerne sætter stor pris på”, udtaler projektleder Carsten fra make:net
De første boliger kan anvende deres nye lynhurtige internet fra primo april, de sidste forventes at komme på i august 2021.
Lynhurtigt internet til markedets bedste pris:
I lejlighederne får lejerne en stabil 500/500Mbit forbindelse via Kat6 PDS kabler for kun 59,- kr. om måneden. Til rækkehusene bliver der blæst fiberkabler i nedgravede blæsetubes – også her får beboerne en stabil 500/500Mbit forbindelse for kun 59,- kr.
make:net a/s og Parknet F.M.B.A. – et solidt funderet samarbejde
Parknet og make:net har igennem snart 20 år samarbejdet om installation og levering af internet til tusindvis af boliger. Samarbejdet bygger på tillid og fælles værdier – og det kan du læse mere om i artiklen vi linker til herunder.
Derfor var det naturligt at byde på denne opgave.
Comments are closed.