Tæt på Amagerbro Metro kan studerende eller nyuddannede nu flytte ind i moderne ungdomsboliger med lynhurtigt internet, flotte fællesarealer og en tagterrasse med udsigt ud over byens tage.
Bygningen var oprindeligt arkiv
Bygningen på Oliebladsgade blev opført i 1941 som arkiv for Handelsebanken. Nu er den gennemrenoveret og moderniseret til 84 nye ungdomsboliger som studerende eller nyuddannede i aldersgruppen 18-35 kan flytte ind i.
Blækhus Amager hører under Blækhus, som bestræber sig på at tilbyde fysiske rammer som skaber forbindelse mellem lejerne i Blækhus.
Make:net har stået for el-entreprisen
Vi har været med fra starten af projektets udførelse med etablering af byggestrøm på pladsen. Og løbende har 4 mand været fast beskæftiget med at opsætning af tavler, kabling til både strøm og internet, porttelefoni med kamera, brand alarmeringsanlæg, montering af udendørs belysning, belysning i trappeopgange, kælder samt sensorer og belysning i fællesarealer.
Josh og Jan var sidste mænd på projektet som blev afsluttet med tests og gennemgang af installationerne.
Indflytningsklar til studiestart sommer 2022
Unge studerende i gang med f.eks. erhvervsuddannelse eller kort/lang universitetsuddannelse samt nyuddannede vil få mulighed for fast bopæl i Blækhuset og de første flytter ind til studiestart sommeren 2022.
Lejlighederne er på 29 – 35 m2, og en del af dem er indrettet handicapvenligt. I hver af de nyrenoverede og moderniserede lejligheder er der køkken, bad og fransk altan. Til lejligheden hører også et kælderrum og på hver etage findes fællesrum hvor man kan mødes til hygge og fællesaktiviteter.
Tagterrasse med udsigt
På taget findes en stor tagterrasse som er forberedt med lamper og strømudtag, så beboerne kan mødes til aktiviteter under åben amagerhimmel.
Vil du læse mere – eller skrives op:
Comments are closed.