Visma samler sine aktiviteter under ét tag
make:net a/s skal udføre hele el-entreprisen på det nye Visma kontorhus. Vi er både stolte og glade over at være blevet udvalgt til denne store opgave og kan videreføre det godt samarbejde vi har opbygget med totalentreprenør ARPE & KJELDSHOLM A/S.
Siden Carlsberg i 2008 flyttede ølproduktionen til Fredericia er der sket stor forvandling med den tidligere lukkede industrigrund – nu kaldet Carlsberg Byen. I dag har en stor del af Carlsberg Byen taget form, nye byggerier er i gang og hele området er planlagt til færdiggørelse i 2024.
Supermoderne kontorhus
Nyeste skud på byggestammen er E.C. Hansens Hus, et supermoderne kontorhus på i alt 16.500 m2 (plus kælder) med åbne kontorlandskaber som kan rumme 1.100 medarbejdere. Når IT virksomheden Visma i 2021 flytter ind i det nybyggede hus – så samler de alle deres afdelinger under ét tag.
ARPE & KJELDSHOLM A/S er totalentreprenører på det store byggeprojekt, som Danielsen Architecture har tegnet. make:net a/s vandt el-entreprisen på E.C. Hansens Hus og vi var med fra start med etablering byggestrøm på byggepladsen. Vi er med til det sidste kabel er trukket & forbundet og nøglerne overdrages til Visma i 2021. make:net har allerede haft ét vellykket samarbejde med ARPE&KJELDSHOLM i Carlsberg Byen og vi glæder os over igen at gennemføre et ambitiøst, moderne og krævende byggeprojekt fra start til slut.
Byggestart
Byggeriet blev startet op i november 2018. Her startede udgravningen til det store underjordiske p-anlæg, teknikrum mv.
make:net vil igennem byggeprojektet stå for alt fra byggestrøm til lys & kraft, netværksinstallationer, brandsikring og overvågning – fremtil fuld fungerende moderne kontorhus.
I perioder vil vi have op 15 mand arbejdende på byggeriet. Dette er en af make:nets største opgaver til dato, og det største kontorhus i Carlsberg Byen.
Hvem var E.C. Hansen?
Carlsberg Byen indeholder projekterede, igangværende og færdige byggerier og områder som alle peger ind på Carlsbergs historie. Både beliggenheden – i selve Carlsberg Byen, men også ved navngivningen af bygninger og pladser i området.
Emil Christian Hansen har lagt navn til byggeriet. Han var ansat på Carlsberg Laboratorium og gjorde her en vigtig opdagelse. Han studerede gær og formåede at isolere gærcellen og ved at kombinere den med sukkeropløsning kunne han fremstille rent gær. Den rene gær-type fik navnet Saccharomyces carlsbergensis og er siden blevet anvendt til fremstilling af – primært – pilsner øl.
E.C. Hansen hus kommer til at ligge lige ud til Gærtorvet, med Vester Fælledvej på den anden side.
Credit: alle visualiseringer er udført af CADwalk
Comments are closed.