Den selvejende institution Mændenes Hjem ligger på Vesterbro i København. I 1961 blev Mændenes Hjems ejendommen i Istedgade opført. Fra Istedgade og flere andre steder på Vesterbro udfører Mændenes Hjem social og sundhedsfagligt arbejde for byens udsatte borgere.
Alle er velkomne
Både mænd og kvinder er velkomne hos Mændenes Hjem, som dagligt får besøg af et sted mellem 500 og 700 brugere. De kan komme direkte fra gaden, uden kompliceret henvisningsarbejde, og få hjælp til mange dele af livet som udsat.
På Mændenes Hjem kan man blandt andet få
- En seng for natten – ophold over en længere periode – eller hjælp til at komme videre i egen bolig.
- Et måltid mad og socialt samvær
- Hjælp til fysisk og psykiske skader
Gennemgribende renovering af Mændenes Hjem
Ejendommen i Istedgade er ikke blevet gennemgribende renoveret siden opførslen i 1961. Det bliver der nu gjort en indsats for.
Med hjælp fra Aage & Johanne Louis-Hansens Fond, Den A.P. Møllerske Støttefond, Augustinusfonden og støtte fra Københavns Kommune bliver der i 2021 sat et stort renoverings- og ombygningsprojekt i gang til glæde for brugere og personale på Mændenes Hjem.
Projektet bliver til i samarbejde mellem bl.a. Einar Kornerup a/s, Albjerg & Buchardt Arkitekter, Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører A/S og vi er i make:net a/s stolte af at kunne bidrage med el-entreprisen til byggeriet som forventes færdiggjort i 2022.
I samarbejde med rådgivergruppen har make:net a/s bidraget til at finde gode holdbare el-installationer til Mændenes Hjem.
Flere kvadratmeter og nye faciliteter
Projektet indebærer at Mændenes Hjem får en ekstra etage – og dermed udvidet de antal kvadratmeter der er til rådighed for brugerne. Faktisk bliver ejendommen udvidet med en tredjedel.
Faciliteterne udvides med nye mødelokaler og lokaler til administration. Nogle værelser bliver større og nogle bliver indrettet med eget bad. I det hele taget får ejendommen et løft med fokus på de behov som brugerne har i deres udsatte tilværelse. Udenfor vil de også kunne nyde godt af en ny gårdhave.
Belysning, netværk, brandalamering med mere
make:nets opgave består i den komplette nye el-installation med belysningsanlæg og netværkskabling samt sikringsanlæg til brand, nødbelysning og adgangskontrol.
Desuden bliver de eksisterende faciliteter renoveret og opgraderet til samme standard som det nybyggede.
Vi glæder os til at gå i gang med opgaven, der løfter rammerne og faciliteterne i Mændenes Hjem. Det vil kunne gøre en forskel for mange af stedets faste og midlertidige brugere.
Vil du støtte de udsatte?
Mændenes Hjem modtager gerne donationer i form at kontantbeløb, men andet kan også gøre det. De driver for eksempel Tøjprojektet. Et projekt hvor man kan indlevere brugt tøj til projektet. Tøjet bliver sorteret og en del udleveret direkte til brugerne på Mændenes Hjem. En andel del bliver solgt i forretningen Solodaritet, hvor overskuddet tilfalder Mændenes Hjem. Det tøj, som derefter er til overs, bliver videregivet til genanvendelse. En ekstra dimension af Tøjprojektet er at brugerne selv bliver inddraget i arbejdet med bl.a. sortering af tøjet og derigennem får en oplevelse af at kunne bidrage og løse en meningsfuld opgave.
Se mere her
Comments are closed.