Byggeri fra 50´erne bliver tidssvarende, energivenligt og bæredygtigt. make:net har stået for opgradering af internet, telefoni, nøglebriksystem og kameraovervågning inde og ude.
Tæt ved Sorgenfri Station tårner tre højhuse sig op – hele 14 etager er bebyggelsen som oprindelig blev opført i 1957 – 1959. Det er den almennyttige bebyggelse Sorgenfrivang II som rummer i alt ni forskellige boligtyper, fra etværelses til seksværelses lejligheder.
Så snart man går indenfor i det midterste højhus fornemmer man, at dette byggeri er noget helt særligt. Her ligger receptionen som bemandes af venlige imødekommende ansatte, der kender ejendommen som deres egen bukselomme.
Overfor reception ligger kiosken hvorfra der også kan sendes og hentes pakker.
Byggeriet indeholder desuden fælles vaskeri, selskabslokaler, gæsteværelser, børnehave med plads til 80 børn (selvejende institution), legepladser garageanlæg og i kælderen holder den lokale billardklub ”Billardklubben Sorgenfrivang II” til.
Alle møder hinanden med venlige ”nik” og ”goddag”. Mange har boet her længe – i de i alt 428 etageboliger.
For 700 millioner renovering
Byggeriet var efterhånden slidt og utidssvarende – og derfor indledtes en gennemgribende renovering i 2015. Hovedformålet med renoveringen har været at gøre ejendommene tidssvarende, energivenlige og bæredygtige. Til glæde for både beboere og miljøet.
I forbindelse med renoveringen har make:net udført entreprisen på opgradering af internet, telefoni, nøglebriksystem og kameraovervågning inde og ude.
Helt konkret blev lejlighederne opgraderet til tidssvarende og prisbilligt højhastigheds internet fra Parknet, læs mere om make:net og Parknets samarbejde her, der blev sat elektroniske info-skærme op til formidling af information til beboerne i elevatorer, vaskeri og ved receptionen. Desuden blev der sat kameraovervågning op både i gangarealer, ved garageanlæg og indgangspartier.
Igennem hele renoveringsperioden har make:net haft folk gående fast på projektet.
For at lette administration af adgang til fællesområderne og indgange har make:net leveret og installeret et nøglebrikanlæg så beboerne let kan komme ind og ud ad aflåste døre. For administrationen er opgaven med at styre hvem der har adgang til hvilke områder og inddrive nøgler ved f.eks. fraflytning lettet betragteligt. Brikkerne kan lynhurtigt kodes om.
Trygt nærmiljø
Beboerne oplever nu et trygt nærmiljø blandt andet på grund af den omfattende kameraovervågning, den lette adgang til opdateret information – og det engagerede team af medarbejdere der står for drift og vedligehold af Sorgenfrivang II.
Comments are closed.